ioi 2002

Af  Jørgen E.G. Nielsen  og  Knud Fjeldsted

Den 14. datalogi-OL blev afholdt 18.-25. august 2002 i Korea, nemlig på Kyung Hee University i Yong-In City, ikke langt fra Seoul.

Der var deltagere fra mere end 75 lande, med 4 deltagere og 2 holdledere fra hvert land. Fra Danmark deltog:

Bjarke Roune kom hjem med en flot sølvmedalje.  Det gjorde han også sidste år!  De øvrige deltagere fik diplomer med hjem. 

Vi har god grund til at tro at de øvrige deltagere kunne blive medaljevindere hvis de havde mulighed for at deltage næste år igen.  Men de vil alle falde for aldersgrænsen.  Og de vidste intet om ioi eller om Dansk DatalogiDyst før de kom i 3g, og typisk havde de fået informationerne ad omveje i stedet for direkte fra deres egen skole.

Det er vigtigt at vi får fat i de data­logiske talenter så tidligt som muligt.  Helst allerede i 1.g.  Så kan de del­tage flere gange i ioi og udvikle sig til gode konkurrencedeltagere. 

 Derfor følgende nødråb:

Find en nørd - en rigtig dygtig en - og helst fra 1.g !

Han/hun skal kunne programmere i Pascal eller C++ (eller være i gang med at lære det).  Stik ham/hende nogle gamle ioi-opgaver, og gør lidt reklame for sagen. 

Tilmelding til DDD sker på vores hjemmeside www.ioi.emu.dk, hvor man også kan finde gamle ioi-opgaver.

Og så et hjertesuk:  Vi udsender miniplakater elektronisk, både til alle for­eningens medlemmer og til skolerne via ministeriets nyhedsbrev.  Men ingen af de elever vi har snakket med, har set disse plakater hjemme på deres skoler.  Giv derfor en håndsrækning: skriv plakaten ud på skolens farve­printer og hæng den op i computerlokalerne. Og lav et link til plakaten på skolens intranet.

Nå – tilbage til Korea! 

Eller rettere: tilbage til Frankfurt, hvor vi lørdag aften mellemlandede på vej til Seoul.  Her havde flyselskabet overbooket, så en del af vores hold måtte stå med lange næser og vinke farvel til de som var så heldige at få adgang til det flysæde de havde købt billet til.  Vi andre måtte flyve til London for senere at komme med et Seoul-fly derfra.

Søndag aften var holdet igen samlet, og vi tørnede ind, selvom det stadig var dag på vores indre ur.  En del af os uden bagage – den ankom mandag aften.

Mandag var der først en udflugt til Korean Folk Village, som er Koreas svar på Brede, Lejre og Den Gamle By i Århus. 

Her var rekonstrueret 260 beboelseshuse fra slutningen af Choson-dynastiet, dvs. fra 18-tallet.  En del af husene var udstyret med levende mennesker, som demonstrerede de gamle håndværk.  Desuden var de barbariske livsvilkår illustreret – dog kun via gamle fotografier, fængselsceller og afstraffelsesredskaber.

Om eftermiddagen var der åbningsceremoni for de 277 deltagere – den yngste var den 13-årige Zviad Metreveli fra Georgien.  En stribe af taler fra alle de VIP’er som skulle manifestere sig, men i år gudskelov bemærkelses­værdigt korte taler.  Og så lidt underholdning med et stænk af lokal folklore.

Dagen sluttede for deltagernes ved­kommende med en træningskonkurren­ce, hvor de kunne bli­ve fortrolige med programmeringsmil­­jøet. 

For ledernes ved­kommende star­te­de en nats arbejde, først med møder om de opgaver som værtsfolkene have udtænkt.  Efter megen diskussion om redaktionelle ændringer af opgaverne (og også om de overhovedet var brugbare) gik vi ved midnatstide i gang med at oversætte opgaverne til de mange sprog,  Da vi gik hjem sang fuglene morgensang.

Tirsdag var første konkurrencedag.  Deltagerne fik 5 timer til løsning af 3 opgaver, dvs. 100 minutter pr. opgave.  Vi gamle var glade for at vi ikke skulle løse disse svære opgaver på så kort tid.  Det kræver unge hjerner, høj intelligens og en god finmotorik, når fingrene flyver over tastaturet hurtigere end øjet kan opfatte det, mens der skrives: programkode!

 Alle deltagernes computere er koblet til en stor server, hvortil løsningerne afleveres elektronisk i form af kilde­tekst.  Serveren compilerer program­koden og giver resultaterne af testkørsler tilbage til deltagerne.  Vel at mærke testkørsler på de af deltagerne fabrikerede testdata.

Klokken 14 lukker serveren for kon­takten med deltagerne, og så starter den automatiske evaluering.  Hvert program udsættes for 10-25 sæt testdata af voksende kom­plek­sitet, og der er tidsgrænse for pro­grammernes kørselstid, typisk 2 sekunder (for en enkelt af opgaverne var tidsgrænsen 0,2 sekund).

Klokken 15:15 forelå resultaterne af evalueringen !!!  En fantastisk flot præstation, som distancerer sig langt fra tidligere år, hvor lange ventetider og fejl i evalueringsprogrammerne var reglen snarere end undtagelsen.

Om aftenen fik deltagerne mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige dele af den koreanske kultur.  Nogle prøvede at spille på meget specielle musikinstrumenter, andre fik undervisning i Taekwondo.

Onsdag var dagen mellem de to kon­kur­rencedage,  og derfor – som altid – helliget ud­flugter.  Fordelt i 20 busser kørte vi først til Seoul og besøgte det gigantiske TechnoMart,  et 12-etagers multimedie­center, hvor 8 af etagerne var fyldt med over 2000 selv­stændige småforretninger med det nyeste elektronik­udstyr.  En hel etage med digital­kameraer,  en hel etage med MP3-spillere osv. osv.  Der blev smidt mange penge over bordet inden busserne kørte videre til Korean War Memorial, hvor genstande fra landets mange krige blev fremvist.  På det danske hold havde vi ikke positive forventninger til dette besøg, men vores fordomme måtte vige for en grundig og tankevækkende gennemgang af især den seneste krig i begyndelsen af 50-erne.  Der var meget der som vi ikke vidste!

Klokken 20 blev deltagerne låst inde (!) på deres kollegium, og holdlederne mødtes endnu en gang for i nattens løb at producere morgendagens opgave­sæt.

Torsdag var anden og sidste konkurrencedag.  Den forløb som den første.

Fredag var der først udflugt til Everland, en koreansk udgave af Tivoli.  Man forstår hvorfor Tivoli er så berømt, for stemningen vi danskere kender så godt, den mangler i mange af de andre amusement parks i verden. 

Derefter kørtes lederne ud til Icheon Pottery Village, hvor vi først beså et museum med porcelæn fra det 11. århundrede, og bagefter så vi kera­miker fremstille en smuk kande.  Til sidst fik vi alle et keramikfad udleveret, som vi fik lov til at dekorere – under kyndig vejledning. Det blev så færdig­brændt i de gamle ovne, og før vi forlod Yong-In om søndagen fik vi de færdige ”kunstværker” i hænde.

Lørdag var der afslutningsceremoni med overrækkelse af medaljer og et sandt festfyr­vær­­keri af kore­ansk under­holdning:  Im­po­ne­rende ”karatedans” til vold­somt trom­me­spil, og smukke kvin­der i smukke kosty­mer, dan­sende til sær­præ­get musik.

Søndag var det hele ovre, og folk rejste hver til sit.  Nogle rejste hjem, men en stor del nøjedes med at rejse ind til Seoul, hvor de blev et par dage.  Det var godt at opleve landet lidt på egen hånd, uden at det skulle foregå i 20 busser. 

Rejsen afsluttes med det obligate besøg på Hard Rock Cafe, hvor også vores koreanske guide var med.

Desværre begyndte regnen igen mandag aften, den regn som i de sidste par uger før vores ankomst til Korea havde lagt landet under vand (over 500 mm regn på en uge!).  Og efter vores hjemkomst til Danmark kunne vi læse om den tyfon som forsøgte at blæse landet i stykker. 

Så man må nok sige at vejr­guderne holdt hånden over olympiaden i den uge den varede.

Tilbage til forsiden