Vinderne af Dansk Datalogi Dyst 90/91 har nu "indløst" deres gevinst: En uges datalogisk studierejse til London, skænket af Berlingske Tidende.
Rejsen var tilrettelagt af to medlemmer af konkurrencekommitéen, Jørgen E.G. Nielsen og Knud Fjeldsted, som også ledsagede de tre elever, Ole Lund Hansen, Carsten Risør og Poul Valsgård, på rejsen.
Vi har bedt en af eleverne om at nedfælde sine indtryk fra rejsen på papir:

Med DDD til London

Carsten Risør

Dansk Datalogi Dyst 1991. Ja, hvorfor ikke? Det hele startede som spøg og endte altså med at vi fem - Knud, Jørgen, Poul, Ole og undertegnede Carsten Risør - skulle til London. Det hele startede med selve konkurrencen hvor vi for første gang mødte hinanden i København. En sjov weekend hvor vi dystede og havde det sjovt. Det endte altså med at vi tre unge vandt en rejse. En utrolig fornemmelse at vinde, men alligevel lidt uvirkeligt. Der var jo langt tid til turen - januar 1992. Men efterhånden som tiden nærmede sig blev man mere spændt, og i januar kulminerede det.

Selve turen startede fredag den 17. januar. Vi skulle alle, undtagen Jørgen som fløj fra Jylland, mødes i Kastrup lufthavn. Allerede da vi havde checket ind startede selve turen for os. Vi indtog Business Loungen i transithallen, hvor vi skålede turen ind. Efter et par velkomstdrinks gik vi rundt og så på resten af det toldfri område indtil vi skulle være i flyet. Selve flyveturen var en stor oplevelse. På trods af, at vi kun havde mødt hinanden en gang før, varede det ikke længe, før vi fungerede som et team. Flyveturen varede ca. 2 timer, og bød på gode gastronomiske oplevelser samt selve fornøjelsen ved at flyve. Indflyvningen til London, samt ankomsten til Heathrow gav et fantastisk indtryk. At se byen om natten fra luften, og at ankomme til en af Europas største lufthavne, var en oplevelse ud over det almindelige. I lufthavnen mødte vi Jørgen, og startede, via undergrundsbanen, turen mod vores hotel - det centralt beliggende Mornington Hotel. Da vi ankom blev vi alle installeret på luksuriøse værelser. Efter lidt hygge hos undertegnede begav vi os ud i London, og tilbragte resten af aftenen med sightseeing og pubcrawling.

Lørdag. Nu startede en hel uge i London. Vores fastlagte program, som var lavet hjemmefra, begyndte at rulle. Vi lagde ud med en traditionel tur i London, som alle bør opleve. Vi tog med busser og tog ind mod centrum. Vi skulle se det berømte Tower samt Tower Bridge. Vi var oppe i Tower Bridge, og så det tilknyttede museum. Efter dette slentrede vi rundt i London, og så bl.a. St. Pauls katedralen, samt andre berømte og flotte steder. Herefter begav vi os mod White Hall Lane, hvor vi skulle opleve en vaskeægte fodboldkamp. Godt væbnet med Shish-Kebab og bannere indtog vi Tottenhams hjemmebane. Vi kom, vi så, og vi sejrede. Nu var det tid til at gøre sig klar til aftenens store begivenhed. Vi skulle se "Talk of London" - et fantastisk flot talk- og danseshow. Arrangementet var planlagt til at vare hele aftenen, og inkluderede mad, show og masser af forlystelser. Efter en hård, men utrolig indholdsrig dag, ankom vi til hotellet.

Søndag. Nu var det tid at rejse videre. Vi startede tidligt om morgenen, og rejste mod Cambridge - vores næste mål. Efter en forbavsende lang rejse ankom vi til vores hotel, og blev installeret i overdådige "Executive" værelser. Foruden eget badekar og temaskine på værelset havde vi selvfølgelig også adgang til swimming-pool, spa-pool samt fitness-center. Vi havde en stille aften, hvor vi spiste på en lille hyggelig lokal pub, som - meget passende for computer freaks - hed the Boot.

Mandagen stod i computernes tegn. Kl. 10,00 mødte vi op på Cambridge University Computer Science Department, hvor vi blev vist rundt efter at have haft et udbytterigt møde med afdelingens leder, professor Needham. Det var en fascinerende oplevelse at møde frontforskningen inden for computerteknologien.

Eftermiddagen tilbragte vi med at gå rundt i Cambridge by, udstyret med vores egen guide. En meget spændende tur, hvor vi ikke bare så de kendte steder, men også fik historien bag dem. Vi holdt en stille aften, hvor vi spiste på en kinesisk restaurant, og senere spillede "Nicodemus" på hotellet.

Tirsdag gik turen atter tilbage til London. Da vi ankom til vores stamhotel The Mornington, må jeg indrømme at vi var lidt trætte - men pyt. Vi var jo i London for at opleve noget. Vi gik en lang tur gennem Hyde Park, og endte ved Royal Albert Hall. Det var dog ikke den der var vores mål. Vi fortsatte derfor gåturen og endte ved Science Museum. Et museum som kræver mange timer for at man kommer igennem det. Det var et fascinerende sted. Lige fra dampmaskiner til højteknologiske jet-fly var samlet på et sted. Computere, biler, rumfart - ja, alt hvad man kunne tænke sig.

Men højdepunktet var dog en imponerende mekanisk computer, udtænkt og tegnet af Charles Babbage i 1840'erne, og netop nu bygget i anledning af Babbages 200 års fødselsdag. Maskinen er 3 meter lang og 2 meter høj, og indeholder over 4000 enkeltdele, mest tandhjul. Den kan beregne funktionsværdier for polynomier af op til 7. grad med 30 cifres nøjagtighed. Knud fik en af konstruktørerne til at komme ned og demonstrere for os hvordan maskinen virker.

Efter Science Museum måtte vi hvile ud på hotellet før vi gik i byen. Vi unge skulle på Hard Rock Café - et internationalt klenodie, mens Jørgen og Knud gik til en Rock musical. Til stor forundring mødte vi hinanden senere. Egentlig skægt i en by så stor som London.

Onsdag. En dag med fart på! Udflugten var planlagt. Man kan jo ikke være i London uden at stå på nul-meridianen. Altså gik turen til den idylliske forstad Greenwich, hvor vi besøgte det historiske observatorium der ligger på nul-meridianen. Vi så museet og fik lov til at komme op i observatoriet. Her så vi en enorm stjernekikkert, som desværre ikke blev brugt mere.

Efter en lille bustur i Greenwich-området så vi The Thames Barrier, et kæmpemæssigt system af sluseporte tværs over floden. Det beskytter London mod oversvømmelse ved springflod.

Herefter tog vi tilbage til centrum, hvor vi skulle besøge Barbican Centre for at se udstillingen BETT92. En edb-messe specielt rettet mod undervisningssektoren, og som jo derfor havde speciel interesse for os. Vi tilbragte en del timer her, før vi mødtes igen på en lille hyggelig restaurant. Da vi havde spist delte vi os, da alle undtagen jeg skulle ind og se musicalen "Les Misérables". Jeg tilbragte aftenen med at se London on my own. Vi mødtes alle senere, hvorefter vi returnerede til hotellet for at spille kort.

Torsdagen var mere stille. Vi startede med en 1½ timers sightseeing tur rundt i London med bus. En meget spændende tur, hvor man kom ud i mange kroge af en af verdens mest berømte hovedstæder. Herefter tog vi tilbage til BETT92, for at se resten af udstillingen. Vi skulle nu - desværre - tage afsked med Jørgen, da han skulle være i Danmark om fredagen. Om aftenen spiste vi middag sammen, hvorefter vi skiltes. Knud ville gerne på jazzklub, mens vi andre, dvs. Ole, Poul og jeg skulle mødes med nogle danske piger som Poul kendte i England. Vi hyggede os med dem hele aftenen, hvorefter vi sluttede af med at tage på diskotek. Igen, skægt nok, mødte vi Knud da vi skulle tilbage til hotellet. Nu var turen næsten overstået, og tilbage var kun fredagen - desværre.

Den sidste dag - ærgerligt. Vi havde lidt fritid til at tage på indkøb, før vi skulle med flyet mod Danmark. For øvrigt en utrolig hyggelig tur, hvor vi fik sagt farvel med manér. Vi landede, og drog hver til sit. En stor oplevelse rigere!

Det er svært at beskrive en tur som denne. Det var en oplevelse for livet. En tur med så mange indtryk, at man næsten ikke kunne absorbere dem. En tur, hvor kammeratskabet bare var i top. Takket være utrolig god planlægning fra lederne og arrangørernes side klappede alt perfekt, og på intet tidspunkt var oplevelsen af turen andet end fantastisk.

Alt i alt et godt initiativ, som jeg håber bliver taget op igen. Det ville være synd hvis ikke andre også fik muligheden for at opleve en Dansk Datalogi Dyst.

Tilbage til forsiden